Mindreårig butikstyv på togt i Kongensgade
En mindreårig dreng stjal tirsdag fra to forretninger i Kongensgade
Arkiv
En patrulje blev tirsdag formiddag sendt til butikken Fætter BR i Kongensgade i Esbjerg. En mindreårig dreng havde stjålet fra butikken, og ønskede ikke at fortælle personalet, hvem han var.
Da patruljen kom frem, oplyste drengen sit navn, og han erkendte også tyveriet. Det viste sig, at drengen også havde stjålet fra en anden forretning i gågaden.
Patruljen fulgte drengen til forretningen, hvor han afleverede de stjålne varer. Drengen er nu sigtet for butikstyveri i begge forretninger og forældrene underrettet om forholdene.