Brass Band inviterer til koncert
Så har Aabenraa Brass Band igen fornøjelsen at kunne invitere til gratis forårskoncert.
Igen i år en koncert, hvor Aabenraa kommune, by og omegn og dens borgere inviteres til en forårs-musik eftermiddag med masser af god musik.
Aabenraa Brass Band sprudler med unge - orkesteret har også i 2016 haft tilgang af nye unge kræfter – ikke mindre end tre nye unge har ønsket at være med til at sikre orkestrets fremtid og samtidig styrke den musikalske udvikling som orkesteret arbejder efter.
Orkestret mangler dog altid erfarne musikere - især er der mangel i slagtøjsgruppen.
Peter Deichgräber er professionel freelance musiker, han spiller til daglig i cornet, trompet og flygelhorn i hele det jydske område, herunder i Slesvigske Musikkorps.
Han er oprindeligt fra Sønderborg, men bor i dag i Aarhus. Peter haft Aabenraa Brass Band igennem 1 år og denne koncert er hans sidste med bandet, i denne omgang.
Søren Løgstrup, som til dagligt studerer til lærer i Haderslev, har været foran orkesteret af flere omgange, sidst i forbindelse med nytårskoncerten. Han vil denne aften igen være konferencier. Han er i øvrigt gift med en af medlemmerne i bandet og har derfor en indgående kendskab til orkesteret.
Der bliver i år musik fra det engelske repertoire.