Fortsæt til indhold

Ny leder på Gungehusskolen

Arkiv
Arkiv

Maja Alvang Jespersen er 40 år og læreruddannet. Med ansættelsen af Maja Alvang Jespersen får Gungehusskolen en ung leder med stor erfaring fra skoleverdenen. Maja Alvang Jespersen har arbejdet som lærer siden 1999 og har siden 2010 arbejdet med skoleledelse i stillinger som afdelingsleder, souschef og skoleleder på skoler i Holbæk Kommune, Københavns Kommune og senest i Tårnby Kommune. - Jeg ser frem til, at Maja Alvang Jespersen skal stå i spidsen for Gungehusskolen. Med ansættelsen af Maja har vi fået en dygtig leder til at sikre, at det fortsatte arbejde med folkeskolereformen på Gungehusskolen sker gennem inddragelse af ansatte, elever og forældre, siger skolechef Rune Ahlmann Nielsen. Maja Alvang Jespersen overtager stillingen fra Ole Møller Laursen, der har været konstitueret i stillingen siden 1. februar. Ole Møller Laursen vender tilbage til sin stilling som leder af Holmegårdskolen.