Fortsæt til indhold

Hvidovre Ældreråd 30 års godt virke

”Ældre får talerør og kommer til orde” - JENS FREDERIK JØRGENSEN. Hvidovre Lokalhistoriske Selskab, med et tilbageblik i jubilæumsskriftet:

Arkiv
Arkiv

- Vi er nok Danmarks ældste Ældreråd, siger formanden Birthe Mingon. - Første ældrerådsvalg fandt sted 10 år før, at minister Karen Jespersen fremlagde og fik godkendt loven om, at alle kommuner skal have et ældreråd. Hun var for øvrigt på besøg i Hvidovre, før loven blev til for at høre lidt om, hvordan det fungerede her.

Jens Frederik Jørgensen.

Ældrerådets historie:

I anledning af 30 års-dagen har Ældrerådet udgivet et jubilæumsskrift, hvor bl.a. Jens Frederik Jørgensen fra Hvidovre Lokalhistoriske Selskab opridser man Ældrerådets historie, under overskriften “Ældre får talerør og kommer til orde”: - 1985 var et skelsættende år for pensionister og ældre i Hvidovre. Som et af de første steder i Storkøbenhavn blev der dannet ældrekomiteer. Andre grupper i samfundet - idrætsforeninger, spejdere, skoleelver m.fl. - havde allerede i mange år haft et fælles talerør over for kommunens politikere og over for offentligheden. Billedet på det at være blevet ældre var dengang stadig i stort omfang også billedet på en svag, måske endog syg borger, der havde arbejdet hårdt i mange år og nu ønskede sig en mere rolig og passiv tilværelse. Det billede blev der nu i hele samfundet gjort op med. Ældre var raske personer med helbred og hjerne i behold. Aldrig havde ældre haft mere tid og bedre økonomiske muligheder til rådighed for at være aktive. Ældre var begyndt at stille krav til politikerne - var begyndt at fortælle hvilke ønsker, de havde til hvordan, den 3. alder skulle forløbe. Politikerne var opmærksomme på denne stadigt voksende gruppe og lyttede til de ældres problemer, synspunkter, ønsker og krav. De ældre var ved at komme til orde i offentligheden. 13. og 14. maj 1985 fik 65 ældre borgere fra de forskellige pensionistforeninger og pensionistklubber mulighed for at give deres bud på, hvad der kunne gøres for ældre og de ældres hverdag. Det skete ved en konference i Frihedens Idrætscenter. Kommunalbestyrelsen havde indbudt til Ældrekonference - 1985. Emnerne var mange - boligforhold, boformer, samvær med andre, aktiviteter hjemme og ude, kost, trafik mv. Som et af resultaterne af Ældrekonferencen blev det besluttet at oprette ældrekomiteer. Arbejdet med at danne komiteer gik i gang i en arbejdsgruppe bestående af tre bestyrelsesmedlemmer fra hver pensionistforening og pensionistklub.

En ”hård” fødsel...

Fødslen blev nok lidt hård og langsommelig. Der skulle gå næsten et år, inden arbejdet i ældrekomiteerne kom rigtig i gang. Når jeg har læst forskelligt materiale fra de første år, så tegner der sig et billede af livlige diskussioner. Der var et ønske om at komme væk med love og vedtægter. Arbejdsopgaverne skulle i fokus, men diskussionerne om forretningsordenen kunne nu alligevel få sindene i kog. I Ældrekomiteen for Risbjerg sogn blev det vedtaget, at der ikke skulle være en fast ordstyrer, men at dette hverv skulle gå på skift i alfabetisk rækkefølge, “ikke noget med pamperi” udtalte et af medlemmerne. I foråret 1986 var tiden kommet til at få valgt ældrekomiteer. Daværende socialudvalgsformand Grethe Olsen udtalte i Hvidovre Avis - “uden at fornærme nogen - har arbejdsgrupperne selv været lidt træge i deres arbejde - lad os nu få nogle forslag på bordet.” Socialudvalget ønskede ikke at involvere sig i komiteernes interne regelsæt. Trods sne og slud mødte mere end 200 borgere over 60 år søndag den 20. april 1986 kl. 13 op på Risbjerggård til valget af ældrekomiteer. Der blev valgt fire lokale ældrekomiteer, et for hvert sogn. Hver komite fik ca. 10 medlemmer, og hver komite udpegede tre medlemmer til den overordnede “Fælleskomite for Ældrekomiteerne i Hvidovre Kommune”, der skulle koordinere fælles opgaver og problemer. Fælleskomiteen fik ikke en formand, men en ordfører. Det blev Peter Bang Larsen, der varetog den opgave de følgende 10 år. Fra februar 1986 havde pensionistforeningerne og pensionistklubberne fået mulighed for hver den første onsdag i måneden at informere om deres aktiviteter på den kommunale informationsside i Hvidovre Avis. Det blev den første succes og havde bedre fremmøde i foreningerne og klubberne som resultat. Lokaler til komiteernes arbejde var i starten et problem, som skulle løses. Komiteerne ønskede et samlingssted, hvor der var en telefon. Komiteerne fik velvilligt af kommunen hver stillet 5.000 kr. årligt til rådighed for arbejdet. Det var aftalt, at Fælleskomiteen skulle have to møder om året med Socialudvalget. Det første møde blev afholdt den 27. marts 1987. Her var 1. punkt på dagsordenen komiteernes høringsret, som blev endelig afklaret med en samarbejdsaftale i 1994, hvorefter Fælleskomiteen fik formel indflydelse på og høringsret vedr. kommunale beslutninger på ældreområdet.

Liv i kludene...

I løbet af 1986 blev de første resultater af komiteernes arbejde præsenteret for kommunen og offentligheden. Risbjerg Ældrekomite undersøgte fire hovedpunkter af stor betydning for de ældre i området - boligforhold, trafikforhold, indkøbsforhold og aktivitetsmuligheder. Undersøgelsen, der blev offentliggjort i Hvidovre Avis, kunne bruges i debatten omkring ældrepolitikken og beskrev de mere dagligdags problemer, der havde med ældres trivsel og livskvalitet at gøre. At der var kommet liv i kludene på ældreområdet, gav sig også udtryk på et par andre måder i løbet af 1986. Fem medlemmer meldte sig i stærke vendinger ud af Risbjerg Ældrekomite, fordi de mente, at arbejdet ikke var demokratisk tilrettelagt. Pensionistforeningen “Nordlyset” havde til huse på Hvidovrevej 130 G, men dagplejerne fik tildelt lokalet, så “Nordlyset” pludselig stod uden faste lokaler. Det affødte højlydte protester, protestmarch og voldsom diskussion med Grethe Olsen i forbindelse med fejringen af kommunens 800 års jubilæum. Det hele endte med, at “Nordlyset” fik lokalerne tilbage fra årsskiftet 1987. Pensionister og ældre var blevet en slagkraftig gruppe, hvis ønsker politikerne lyttede til. Den 12. november 1986 blev der på Risbjerggård afholdt en ny, givtig og vellykket Ældrekonference. Her kunne der gøres status over arbejdet, udveksles synspunkter og skabes inspiration til det fremtidige ældrearbejde. En af konferencens foredragsholdere gav ifølge Hvidovre Avis tilhørerne et sandt vitamintilskud til hjernen og sluttede af med at sige om de ældre: “I har aldrig været bedre og klogere”. Det gælder stadig den dag i dag. Jeg vil omskrive udsagnet en smule: “I har aldrig været bedre og mere aktive”. Tillykke til Ældrerådet og lokalrådene med 30 års jubilæet. Kilder: Her har jeg læst og fundet inspiration til artiklen: Hvidovre Avis 1985-87, Forstadsmuseets arkivmateriale om Ældrekomiteerne samt socialudvalgets protokol -1986.