Vejle slået af pinden som byen med Jyllands dyreste lejlighed
Af Jørgen Flindt
Vejle havde udsigt til at huse Jyllands dyreste lejlighed, men den rekord bliver nu slået med stor margen af Aarhus.
Og det endda inden nogen af lejlighederne står klar.
Tidligere på året kunne Boliga.dk fortælle, at penthouselejligheden i det kommende Havneøen i Vejle vil blive sat til salg til 16 millioner kroner, hvilket i så fald vil være Jyllands dyreste lejlighed.
Men nu er man ved at gøre klar til at bygge en boligkompleks på havnen i Aarhus, og her vil den dyreste lejlighed blive sat til salg til 25 millioner kroner. Det skriver Aarhus Stiftstidende.