Fortsæt til indhold

Ulovligt lukket vej bliver ikke genåbnet

By- og Kulturudvalget har vedtaget, at der skal udarbejdes en ny lokalplan for Landbrugsvej

Arkiv
Arkiv

Der er ikke udsigt til, at de borgere, der kæmper for at få genåbnet Landbrugsvej, har held med deres anstrengelser.
By- og Kulturudvalget har på et møde i dag vedtaget, at der skal udarbejdes en ny lokalplan for Landbrugsvej med henblik på en såkaldt retlig lovliggørelse af den ulovlige vejlukning.
Forvaltningen går nu i gang med at udarbejde en ny lokalplan, som skal senedes i høring. Lokalplanen skal senere vedtages i byrådet. Sker det, så vil Landbrugsvej forblive lukket - selvom det var ulovligt, da kommunen i først lukkede vejen.
Venstre, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten stemte for forslaget om en retlig lovliggørelse af vejlukningen.
"Partierne holder fast i den beslutning, som et enigt byråd traf tilbage i 2011, fordi den situation ikke har ændret sig væsentligt siden," siger Jane Jegind (V) efter mødet med henvisning til, at vejlukningen sker for at trafikken bedre kan glide på Munkebjergvej, der forventes at blive en trafikal hovedåre i nær fremtid.
Der blev for nyligt åbnet for, at bilister kan køre på og af motorvejen i vestgående retning ved Munkebjergvej. Dermed er der fuldt åbent for Munkebjergvejs tilslutning til motorvejen.