Fortsæt til indhold

Flot hæder til Hvidovre

Årets dametræner og Årets fund i floorball er fra Hvidovre

Arkiv
Arkiv

Elitedametræner Carsten Sørensen vandt titlen som Årets Dametræner i Danmark for hans seriøse arbejde med damerne, som har ført til flotte resultater og en stor udvikling af holdet. Dameholdets polske stjernespiller Agata Plechan blev udvalgt til Årets Hold for hendes høje niveau og mange point i sæsonens løb. Også Årets Hold på herresiden havde et islæt fra Hvidovre Attack, nemlig Kasper Eriksen, som blev kåret som Årets bedste danske målmand. Sidst men ikke mindst blev Hvidovres kun 15-årige Kia Teildorf kåret til Årets Fund i dansk floorball. - At Kia er blevet kåret til Årets Fund er utroligt stort for os, udtaler formand Marie Krabbe, - Kia startede til floorball for godt fire år siden efter at have prøvet det i en fritidsklubturnering. Nu er hun elitespiller, Årets Fund og skal om 14 dage med til sin første landsholdssamling med Damelandsholdet. Det siger lidt om, hvor langt man hurtigt kan nå i floorball, og vi vil rigtig gerne have flere piger som Kia med i vores klub - ja, alle nye piger er meget velkomne.

Kia Teildorf.