Fortsæt til indhold

Ida Brøns fejede bordet rent for medaljer

Arkiv
Arkiv

Forventninger indfriet

Ida Brøns konkurrerer både i klassen Junior U18 og i dameseniorklassen. Dameseniorklassen konkurrerer om det officielle danmarksmesterskab under Danmarks Idrætsforbund. Ida tilhørte den gruppe af løbere, som der i forvejen var forventning til ville gøre sig gældende i guldkampen, og hun levede fuldt op til disse forventninger, idet hun vandt alle fire discipliner og dermed er officiel danmarksmester for 2016 i Super G, storslalom, slalom og kombineret. De fire sejre gør samtidig, at hun er forbundsmester i Junior U18 i samme fire discipliner. Ud over medaljerne blev det også til mange flotte gaver for mesterskabets hovedsponsor Steep and Deep i Holte. Sæsonen for konkurrenceskiløb er egentlig langt fra slut, men Ida Brøns har nu valgt at fokusere på forberedelse til eksamen for 9. klasse på Avedøre Skole. Hun begynder forberedelserne til næste sæson ved at bruge den kommende tid til hård fysisk træning for at være klar igen til skiløbet fra medio maj. Her skal Ida deltage i enkelte træningssamlinger i Østrig og i Norge for at teste udstyr samt tekniske øvelser inden en kort sommerferie. Den gode sæsondebut, samt deltagelsen i ungdoms OL i Norge, har givet Ida Brøns lyst til mere og Ida har valgt fokusere 100% på skiløbet det næste år. Ida vil bl.a. bruge året til at vurdere, hvordan hun bedst muligt tilrettelægger sin fremtid inden for skiløbet. Hun forventer at tilbringe de næste 12 måneder i primært Norge og Sverige samt i alperne.