Fortsæt til indhold

Pigeraketten lander i Rosenhøj

Arkiv
Arkiv

Pigerne skal, med hjælp fra de grønne aliens, en tur ud i rummet og besøge blandt andet Saturn, Merkur og de øvrige planeter i solsystemet. Arrangementet er naturligvis gratis at deltage i og tilmelding er ikke nødvendig. Rosenhøj Boldklubs mange pigetrænere vil i dagens anledning optræde som de søde grønne aliens, som i fællesskab med astronauten tager i mod kl. 17.00. Rumrejsen finder sted på Sønderkærskolen, Kettegård Alle 2 og varer til kl. 19.30. Alle deltagere modtager et diplom, som bevis for at have gennemført Rosenhøjs Pigeraket 2016. I Rosenhøj Boldklub elsker vi pigefodbold. Piger i alle aldre strømmer til fodbold i Rosenhøj Boldklub og vi har plads til flere. - Vi har et højt aktivitetsniveau og et super godt træningsmiljø for pigerne, som gør at pigerne elsker at komme til fodbold i Rosenhøj, fortæller pigeleder i Rosenhøj, Klaus Ellelund. - Ud over tilgang af mange pigespillere til klubben, så har vi gennem flere år haft succes med at uddanne de ældre pigespillere som trænere. - Så når de små piger kommer første gang, vil de ofte møde piger, der selv spiller fodbold i klubben, fortsætter han. - At de store piger kommer her og leger fodbold med de små, tror jeg er en væsentlig årsag til vores store succes, slutter Klaus Ellelund.