Fortsæt til indhold

To knivrøverier på kort tid i det centrale Odense

Arkiv
Danni Paulsen

Sent fredag aften fandt to knivrøverier sted på nærmest samme tid i det centrale Odense.
Det fremgår af politiets døgnrapport.
Kl. 23.20 blev en person truet med kniv på Vestergade, hvor personen samtidig blev tvunget til at hæve 200 kroner i en hæveautomat.
På samme tid skete noget lignende ikke langt derfra.
På Østre Stationsvej fik en anden person holdt en foldekniv mod sin ryg og sit bryst, mens en ukendt gerningsmand bad personen om at aflevere sine penge.
Røveri-offeret havde dog ingen penge på sig, hvorfor røveren måtte stikke afsted uden udbytte.