Fortsæt til indhold

Imerco klar til åbningsfest

Arkiv
Arkiv

På torsdag den 28. april genåbner Imerco Kolding City i nye lokaler i Helligkorsgade, og det fejres med en stor åbningsfest, hvor der blandet andet er goodie bags til de første 100 kunder, når butikken åbner klokken 9.
Imerco Kolding City er flyttet til de nye lokaler, så butikken nu er centralt placeret med en beliggenhed midt i gågaden.
”Butikken er helt ny, hvilket giver en bedre kundeoplevelse. Hele indretningen er nu i overensstemmelse med det nye butikskoncept, som vi introducerede i 2015 og implementerer i alle vores butiksåbninger og renoveringen”, udtaler administrerende direktør Frederik Brønnum i en pressemeddelelse.

Personalet fra butikken i Søndergade flytter med over i den nye butik i Helligkorsgade, og personalet ser frem til at komme i gang med arbejdet i de nye omgivelser og byde kunderne velkomne i et nyt og mere moderne butiksmiljø på torsdag.
”Kunderne kan forvente at få en helt ny oplevelse af Imerco Kolding City, da de nye lokaler er mere indbydende og moderne i forhold til den tidligere placering i Søndergade, hvor lokalerne var godt slidte. Personalet er top motiveret for at komme i gang med arbejdet og vise den nye butik frem til kunderne. Der vil som altid være god tid til at rådgive og inspirere den enkelte kunde – nu i et mere lækkert butiksmiljø”, fortæller Frederik Brønnum.