Fortsæt til indhold

Der er behov for en opnormering

Ny lovgivning på arbejdsmarkedsområdet betyder øget pres på den kommunale sagsbehandling - SF foreslår derfor en opnormering

Arkiv
Ole A Sørensen

Kontanthjælpsloftet gælder for alle - det vil sige både personer, der allerede modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp samt personer, der søger disse ydelser efter den 1. oktober 2016. I aften vil SF i kommunalbestyrelsen foreslå, at Hvidovre sætter fokus på de nye regler og udfordringer: - Loftet virker på den måde, at hvis de samlede ydelser overstiger loftet, der svarer til kontanthjælpsydelsen, reduceres hjælpen med den særlige støtte folk får på grund af særlig høje boligudgifter, og dernæst ryger boligsikringen. SF frygter med rette, at folk ikke kan blive boende i deres lejligheder, og risikerer at blive hjemløse i et antal, som vi ikke har set før. - SF foreslår derfor, at vi i Hvidovre sætter fokus på udfordringerne og organisering af opgaverne. Loven medfører en stor arbejdsbyrde i første omgang for Ydelse, som skal regne alle sager igennem, og fastsætte loftet for den enkelte. Dernæst for sagsbehandlerne, der skal prøve at forhindre, at folk bliver sat på gaden, og så er der den større risiko for trusler og vold, når folk bliver desperate over deres situation. I forhold til 225 timeres reglen, skal der findes et hav af småjob, vikariater og lignende, og for de aktivitetsparate, som ikke udsættes for kravet om 225 timers arbejde, skal der etableres væsentlig flere ressourceforløb. Det må være åbenlyst for enhver, at der er behov for opnormering i Jobcentret og Ydelse, lyder forslaget fra SF...