Fortsæt til indhold

Smidstrup står over for stor udvidelse

Arkiv
Af Jacob Hove

Teknisk Forvaltning har fået grønt lys af politikerne i Teknisk Udvalg til at udarbejde en lokalplan, som åbner op for opførelsen af 25 boliger lige nord for Tiufkærvej.
Området, der er på cirka 4,2 hektar og ligger lige nord for Smidstruphallen, er i dag hovedsageligt landbrugsjord.
Området er i kommuneplanens rammer udlagt til boligformål, åben-lav og tæt-lav bebyggelse samt beboerhus, vaskeri eller lignende til betjening af området.
Planen er at opføre cirka 25 åben-lav boligparceller på 800–1.200 kvadratmeter.
Langs Tiufkærvej ønskes det eksisterende fortov, der i dag stopper i skel mellem Tiufkærvej nr. 26 og 28, videreført til lokalplanområdets afgrænsning mod vest.