Fortsæt til indhold

Rød dobbeltdækker kommer til Vejle med gaver

Arkiv
jh

Torsdag den 28. april får Vejle besøg af en ægte, rød London-dobbeltdækker, som deler gaver ud fra hele verden for at fejre, at British Airways om få dage åbner en rute fra Billund til London Heathrow.
Foruden gaverne vil alle, som kommer forbi bussen, også få mulighed for at vinde to billetter til den nye rute mellem Billund og London Heathrow.
”Vi besøger byerne omkring Billund for at fejre, at vores jyske og fynske kunder nu kan flyve direkte fra Billund til London Heathrow og derved få direkte adgang til British Airways' mange destinationer rundt om i verden uden at skulle rejse via eksempelvis København eller Hamborg,” siger Peter Rasmussen, nordeuropæisk chef for British Airways, i en pressemeddelelse.
Hos Billund Lufthavn har det længe været et ønske at udvide afgangene til den populære hovedstad, og med den nye rute giver lufthavnen nu også kunderne en direkte vej til British Airways' enorme rutenetværk i London Heathrow, hvorfra der er afgange til alle verdensdele.
”Vi er glade for, at jyder og fynboer nu får mulighed for at nå endnu flere spændende destinationer fra Billund. Det er et glædeligt budskab, som vi ser frem til at sprede rundt i det jyske på vores rute torsdag og fredag med den røde dobbeltdækker bus,” siger Kjeld Zacho Jørgensen, administrerende direktør i Billund Lufthavn.
ARRANGØRERNE HAR FLYTTET BESØGSSTEDET FRA RÅDHUSTORVET TIL KIRKETORVET. TIDSPUNKTET ER DEN 28. APRIL MELLEM 16 OG 17.