Borgerforening med humor
bs
De har humor i borgerforeningen for Bylderup-Bov, Bylderup og Lendemark. De gennemførte nemlig den 1. april en veludtænkt aprilsnar med borgerne. I al hemmelighed klistrede borgerforeningen ”Bylderup-Bov” på alle byskilte i området.
“For udefrakommende kan det måske opfattes som en lille ubetydelig ting. Men for en hel del af de lokale, er der følelser i spil. Mange synes bestemt ikke, at det er ligegyldigt, om man kommer fra Lendemark, Bylderup, Bylderup-Bov eller Bov,” fortæller Lasse Aakjer Hansen fra borgerforeningen, og fortsætter “Aabenraa Kommune har tidligere opsat Bylderup-Bov byskilte i Bylderup – det slap de ikke så heldigt fra”.