Fortsæt til indhold

3 unge mænd dømt for at afpresse andre til bankrøveri

Arkiv
Arkiv

3 unge mænd er nu idømt op til 3 år og 9 måneders fængsel for bla. at presse 2 andre unge til bankrøveri i Hvidovre.
Bankrøveriet foregik i november 2015, hvor to gerningsmænd truede personalet i Danske Bank på Hvidovrevej til at udlevere et beløb, der sidenhen blev opgjort til lidt over 100.000 kr.
Kort efter bankrøveriet blev begge røvere anholdt, sigtet og dømt. Men politiets efterforskning viste, at de to røvere ikke stod helt alene bag røveriet.
Faktisk viste det sig, at tre andre unge med trusler havde presset de to unge til at begå røveriet.
- Alle tre blev dømt for at have presset de to gerningsmænd ved ulovlig tvang til at begå et bankrøveri den 2. november mod Danske Bank på Hvidovrevej, siger anklagerfuldmægtig for Københavns Vestegns Politi, David Haarh, til TV 2 Lorry efter dagens dom.
De tre unge, der havde presset de to til at begå bankrøveriet blev idømt henholdsvis 3 år og 3 år og 9 måneders fængsel.