Fortsæt til indhold

Hygge - der bliver til alvor

Hvidovre Petanque Klub afholder igen i år det traditionelle ”Hvidovre Open” på lørdag og søndag i Stalden

Arkiv
sport@hvidovreavis.dk

- Hvidovre mix-double, som er doublespil, afholdes lørdag den 7. maj kl. 9.30 med indskrivning kl. 8.45, oplyser Jens Færge fra klubben. - Dette arrangement er for alle, der vil og tør spille med en af modsatte køn. Det er tradition, at det er hygge i starten, og at det bliver alvor op ad dagen, efterhånden som man ser, hvem der er tilbage. Der er dog altid tre kampe, og for langt de fleste er der fire. Efter de indledende kampe kommer man i cupspillet, hvor reglen er vind eller forsvind. Der er præmiepenge til vinderne... - Søndag den 8. maj er det de hardcore “proffer”, der stiller op til kamp (tripple tre spillere på hvert hold) om prestige, point og præmier. Her er der licenskrav. De to hold, der ender i finalen om aftenen, kommer sent hjem. Det er i hvert fald normalt... - Hvis man vil opleve godt petanquespil eller de fantastiske forhold, petanque-spillerne har, næsten alle ugens dage, så kig ud på Byvej 98. Her vil der også være muligt at købe en forfriskning, eller pølse sågar en flæskestegs-sandwich er det muligt... - Hvidovre Petanque Klub er fra 1984, hvor klubben startede på nogle grusbaner i Bredalsparken, senere flyttede den til nogle baner ved Hvidovre Stadion og nu på de dejlige udendørs baner- og indendørs i Stalden - den gamle hestestald, som er flot sat i stand som klubhus.... - Sponsor ved “Hvidovre Open” er VVS installatør firmaet Alltech, se alltechvvs.dk, i øvrigt en søn af en af de ældre petanquespillere, der har vist interesse for at støtte klubben...