Fortsæt til indhold

"Skulle du ikke nå bussen, ville jeg smadre dig"

Muskuløs mand overfaldt person ved OBC

Arkiv
Danni Paulsen

Tirsdag fik Fyns Politi en anmeldelse om et voldeligt overfald, der skete ved OBC mandag den 25. april.
Ifølge politiets døgnrapport sad en ung mand og ventede på bussen sammen med nogle venner, da han blev kontaktet af en provokerende ældre mand.
Han spurgte, om den unge mand havde fået lov at ryge for sin mor, og efter han havde fået svar på tiltale, overfaldt han ifølge døgnrapporten den unge mand ved at tage kvælertag på ham og fremsætte trusler.
"Hvis du ikke skulle nå bussen, ville jeg smadre dig," lød en trussel angiveligt.
Overfaldet skete mellem klokken 17 og 17.15, og gerningsmanden beskrives som mellem 39 og 41 år. Han var 185 centimeter høj, muskuløs af bygning, havde brune øjne, gråt skæg og gråt hår. Manden var klædt i en grå jakke, grå hue, sorte bukser med en rød stribe, og så bar han et par sorte Nike-sko.