Fuld fart over 18 årig bilist
Høj fart og overhaling over spærrelinjer gav ung mand tre sigtelser
En civil patruljebil blev søndag eftermiddag overhalet af en bil på Sønderborgvej ved Rinkenæs.
Bilen overhalede patruljen hvor der er fuldt optrukket spærrelinjer og dårlige oversigtsforhold på grund af en bakketop. Patruljen eftersatte bilen og tog en hastighedsmåling. Bilen nåede at foretage endnu en overhaling over fuldt optrukket spærrelinjer inden bilen blev bragt til standsning på Fjordvejen ved Kruså.
Føreren af bilen, en18-årig mand, var ikke glad for at blive stoppet, han var godt klar over, at han havde kørt alt for stærkt. Han blev målt til en hastighed over 170 km/t, hvor den tilladte hastighed er 80 km/t. Manden er nu sigtet for hastighedsovertrædelse og to gange for overhaling over fuldt optrukket spærrelinjer.