Fortsæt til indhold

To sigtelser og nu uden bil

Arkiv
Arkiv

En motorcykelbetjent stoppede mandag middag en bil til rutinemæssig kontrol på Kalvøvej ved Genner Strand tæt på Aabenraa.
Føreren af bilen, en 37-årig mand, kunne ikke fremvise sit kørekort, han fortalte, at han havde glemt kørekortet derhjemme. Det viste sig ikke at være rigtigt.
Et opslag i politiets register fortalte, at manden var frakendt førerretten for bestandigt, og at han tidligere er sigtet flere gange for kørsel i frakendelsestiden.
Manden lugtede også af alkohol. En alkometertest viste kort efter en promille over det tilladte. Manden blev anholdt og kørt til Aabenraa Sygehus for at afgive en blodprøve. På grund af tidligere sigtelser for kørsel i frakendelsestiden, blev mandens bil beslaglagt med henblik på konfiskation.
Manden er nu sigtet for spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden.