Fortsæt til indhold

Der var en, der var to, der var tre narkokørsler...

Arkiv
Rune Weitling

Politiet i Esbjerg har det seneste døgn haft travlt med at fange narkobilister i Esbjerg og omegn.
Klokken 16.45 var det en 36-årig mand på Snedkervej, der gik i fælden. manden kom kørende på sin lille PGO Hot knallert, da politiet standsede ham og bad ham tage en narkotest. Den slog ud på cannabis, og så var den knallerttur forbi.
Klokken 20.07 mødte den esbjergensiske ordensmagt en 24-årig mandlig bilist på Engparken. Manden kom kørende i sin bil samtidig med, at han havde cannabis i blodet, og så var den køretur forbi.
Klokken 01.10 standsede en patrulje en 24-årig bilist på Degnevej. Manden havde ikke erhvervet sig et kørekort, ligesom han havde narko i blodet. Og så var den køretur forbi...