Fortsæt til indhold

- Nej til flygtninge på Parallelvej...

Mikkel Dencker mener, at Hvidovres mange ”Venligboere” burde kunne løse flygtningenes boligproblemer...

Arkiv
Ole A Sørensen

- Det er uanstændigt bare at overveje at sætte flygtningepavilloner op Parallelvej, udtalte Steen Ørskov...
De lokale konservative blive nu bakket klart op af Dansk Folkeparti.
- I sidste uges Hvidovre Avis kunne man få den opfattelse, at Dansk Folkeparti skulle gå ind for at opsætte pavilloner til flygtninge på den tomme grund på Parallelvej, udtaler Mikkel Dencker...
Og han pointerer:
- Lad mig slå fast, at det på ingen måde er tilfældet: Dansk Folkeparti er imod flygtningeboliger på Parallelvej!
Ligesom vi er imod at placere flygtninge på Stevnsbogård og i den tidligere politistation i Bytoften.
Vi er også imod, at Hvidovre Kommune begynder at købe lejligheder til flygtningene, sådan som man har gjort i andre kommuner. For hvornår har Hvidovre Kommune da ellers købt boliger til hjemløse borgere?
I stedet foretrækker vi, at de flygtninge som Hvidovre Kommune skal finde bolig til, placeres på Vandrerhjemmet Belægningen, sådan som man indtil nu har løst opgaven - eventuelt suppleret med at borgere på frivillig basis kan leje et værelse ud i deres private bolig til en flygtning.
I betragtning af, at Facebook-gruppen “Venligboerne Hvidovre”, som netop slår sig op på at ville hjælpe flygtninge lokalt, har over 900 medlemmer, burde opgaven kunne løses ad denne vej, slutter Dencker...

Mikkel Dencker.