Ung mand kørte påvirket og uden kørekort
Arkiv
Mandag den 2. maj kl. 23.42 standsede en politipatrulje en personbil, fordi bilistens kørsel blev skønnet usikker.
Det viste sig, at føreren af bilen var en 19-årig mand fra Hvidovre, der ikke havde kørekort og desuden var påvirket af hash.
Han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret og for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer. Bilen, han kørte, havde samtidig ingen nummerplader, da den var uindregistreret.
Kørsel uden førerret kan koste bilen
Første gang straffes kørsel uden førerret med 7.000 kroner i bøde. Anden gang koster det 8.500 kroner. Tredje gang er bøden 10.500 kroner plus at bilen kan konfiskeres. Fjerde gang koster det 14.000 kroner og derefter fængselsstraf.