Store Hus styrker beboer-demokratiet
Beboersammensætningen i Store Hus har ændret sig mærkbart i de senere år, og der er et øget behov for større sammenhold samt et forum hvor beboere kan komme hinanden ved
En initiativgruppe har i længere tid arbejdet med at få grundlaget på plads, hvilket har udmøntet sig i et oplæg stiftelse af foreningen. Tirsdag den 19. april 2016 var det første orienteringsmøde hvor den Stiftende Generalforsamling nedsatte en bestyrelse til at varetage foreningens drift og aktiviteter. Mødet var livligt og foreningens navn og formål blev grundigt drøftet. Konklusionen var ret enkel, idet navnet blev “Foreningen Store Hus”. Beboersammensætningen i Store Hus har ændret sig mærkbart i de senere år, hvilket har afstedkommet et behov for større sammenhold samt et forum hvor beboere kan komme hinanden ved. Det er naturligvis helt op til beboerne selv at bestemme, hvor aktive de ønsker at være samt hvad foreningen skal udvikle sig til. De første aktivitet er allerede på kalenderen nu samt de næste mange uger fremover. En Tirsdagscafé hvor alle, store som små, unge som gamle er velkommen. Idéen med en café er som udgangspunkt, at åbningstiden skal være fra 18 - 21 hver tirsdag, og fungere som en brugerstyret enhed. Her vil det være muligt at drikke en kop kaffe eller te sammen med andre beboere samt få en snak om løst og fast. Nye beboere som er nysgerrige og interesseret i at være med, kan bare kigge ind og få nogle gode timer sammen med sine naboer. Initiativgruppens mål er, at foreningen kan være med til at styrke beboerdemokratiet i Store Hus og dermed tryghed, trivsel og godt naboskab i afdelingen. Her vil der komme en spirende lyst til at deltage i projekter og aktiviteter, hvor foreningen vil understøtte og igangsætte dette. Nabofælleskaber i Store Hus vil styrkes på en naturlig måde og samtidig inddrage engagerede beboere. Initiativet vil kunne fremme deltagelse, dialog og samarbejde på tværs af beboerfællesskabet for dermed at øge beboernes demokratiske involvering og indflydelse. Foreningen er tiltænkt at være et projekt og initiativ som er åben for samarbejde med lokale foreninger, aktører, institutioner, grupper og lignende. Udover beboercaféen er der andre aktiviteter i den nærmeste fremtid, herunder et foredrag om slægtsforskning samt en bustur til Arken. 'Foreningen Store Hus' vil sætte flere tiltag i gang, som vil skabe engagement, større fællesskab og kendskab til boligafdelingen på tværs af deltagerne. Af konkrete aktiviteter fra initiativgruppen kan nævnes: Caféaften, beboerhygge, debat, cykelture, gåture, banko, kunstudstilling i huset, busture, male- og tegneaktiviteter samt foredrag om forskellige relevante emner. Endvidere er der blandt Store Hus’ beboere en række udøvende kunstnere, herunder professionelle musikere. Disse ønskes også inddraget i workshop, koncerter og udstillinger. Beboerdemokratiet er fundamentet under almene boliger, herunder Store Hus. Derfor betyder det meget, at beboerne trives og har indflydelse på det nære samt de aktiviteter som styrker fællesskabet.