Fem kvinder på ”skideren”

I forårets forestilling på Hvidovre Amatørscene får kvinderne ordet, og de bruger ordet skarpt og kontant. De er seje, selvstændige og på en og samme tid stærke og svage. Kvinderne fortæller ufiltreret om, hvordan de har det, og hvad de tænker. Hvad tænker den moderne kvinde f.eks. om at gå på toilet? I detaljer bliver vi i en forrygende monolog og scene indviet i et toiletbesøgs detaljer. Med andre rod: Vi er med på dametoilettet. “Her arbejder mit røvhul tæt sammen med lugten af lort. Der er noget lort”. I vilde bevægelser er vi iagttagere til en tragikomisk scene, modigt og elegant gennemspillet af Julie Cecillia Phanareth. Vi grinede meget, men hvem grinede vi egentlig af?

Pres og stress...

Og sådan går det slag i slag. Det ene virkelighedsnære tableau efter det andet afslører, hvilket pres og stress de fem kvinder er underlagt. Det er en hverdag, hvor systemet eksempelvis kræver, at børnene er sammen med deres fraskilte mor og far i en “fem - tre - syv ordning” eller efter et års tid i en “to - fem - ni ordning”. Eller hvordan det nu var. Samtidig skal kvinderne holde styr på aftaler med lærerne, pædagogerne, selvtilliden, selvstændigheden, sexliv, forsvundne blomsterpinde, potentielle voldsmænd og drømmen om at slippe fri i junglen og møde fem smukke generaler, der vil have sex. Masser af sex! Mette Schøtte er forrygende i junglescenen. Hun smider sig på trappen og knalder benene liderligt op i luften og er i fantasien parat, men bliver afbrudt af et af sine børn, hvorpå hun vender tilbage til scenen og spørger: “Hvor kom vi fra”? Det er urkomisk. Alt sker på en og samme tid og de fem kvinder er på scenen under hele forestillingen. Der er flow i overgangene fra monologer og tableauer, og den røde trappe fungerer perfekt, som eneste scenografi som symbol på op og nedture. Som sagt indledte stykket med fem smukke kvinder i brudekjole. Den scene slutter med, at kvinderne river kjolerne af sig. Virkeligheden er ikke uskyldshvid. Virkeligheden er præget af kaos og snavs. “Undskyld” er instrueret af Louise Frydendahl Ladefoged. Det, der let kunne ende som en sporadisk usammenhængende forestilling, får hun på mesterlig vis til at fungere som et helstøbt teaterstykke. Se “Undskyld” og få et grin og mød også alvoren.