Ukrudtsbrænder skyld i brand
Arkiv
En patrulje blev søndag eftermiddag sendt til Løjt Kloster i Løjt Kirkeby ved Aabenraa.
De havde fået en melding om brand i en lade. Da patruljen kom frem, var ilden slukket, og brandvæsnet var i gang med at undersøge brandårsagen.
Der var sket sod og brandskade på ladens port og bygning. Brandårsagen er formentlig brugen af en ukrudtsbrænder.
Anmelders kæreste havde tidligere på dagen brændt ukrudt af langs laden. Desværre har brænderen været for tæt på laden. Branden havde ulmet i nogen tid, inden flammerne havde fået fat.
Manden er nu sigtet for overtrædelse af beredskabsloven.