Tog Vanløse på sengen
Hurtigt mål til Avedøre i en uskøn afviklet kamp - Avedøre med helt fremme
Vanløse kom stærkt tilbage og fik lagt et tungt pres på Avedøre. Avedøre kæmpede med alt, de havde, og forsøgte sig med nogle omstillinger. Sebastian Tan var tæt på at øge direkte på hjørnespark, men hans indlæg blev headet væk på målstregen. I den anden ende måtte Meck Nørgaard også redde på selve målstregen, da målmand Rasmus Siggaard var blevet passeret. Den bageste kæde var presset, men generelt spillede den en meget solid kamp, hvor der næsten ikke blev givet nogle chancer væk. Hen mod slutningen af halvlegen opstod muligheden for en farlig omstilling. Sebastian Tan førte hurtigt bolden op med Mikkel Bang og Thomas Petersen på hver sin side. Thomas Petersen fik pasningen og afsluttede godt i det lange hjørne, men også udenom opstanderen. Efter pausen blev presset på Avedøre større. Her fungerede forsvaret for alvor for Avedøre. Holdet kunne ikke spille sig ud af presset, og der skulle en udvisning af en Vanløse spiller til, før der kom lidt luft. Med en halv time tilbage i overtal, havde de fleste håbet på et bedre svar fra Avedøre. Men Avedøre var ikke gode med bolden og fik aldrig trukket de sidste kræfter ud af Vanløse. Boldføreren havde det svært. Ingen bød sig til, og det blev desværre intern brok, der blev brugt kræfter på. Ti minutter før tid kom Meck Nørgaard med løsningen. Han snød Vanløses off-side fælde og kom alene af sted. Med to angribere yderligere på plads, var det ikke svært for Simon Duer at score til 2-0. En meget famlende og usikker dommerpræstation forbigås i tavshed - dyb tavshed. - Vi spillede en meget dårlig fodboldkamp, mente træner i Avedøre; Jan Christensen. - Vi er glade for de tre point, og det var så det. Vi fik ikke det frem i den enkelte spiller, som vi gerne ville se. Til gengæld sloges vi for det, og det giver også point. De fem bageste spillede ganske enkelt fremragende....