Fortsæt til indhold

Villa på Frihedslyst Allé hærget af brand

Arkiv
key

En villa på Frihedslyst Allé blev mandag hærget af en voldsom brand.
Da politiet ankom, var flere slukningskøretøjer på stedet i gang med at slukke branden. Solceller på husets tag gjorde det angiveligt svært for brandvæsenet at slukke flammerne.
Sent på eftermiddagen kom der dog styr på flammerne, men huset er ikke beboeligt for nuværende.
- Brandårsagen er endnu ikke fastlagt, men undersøges. Ingen kom til skade ved branden, lyder det fra Københavns Vestegns Politi.
Tirsdag lavede familien, der boede i huset, et opslag på Facebook, hvor de efterlyste en ny midlertidig bolig i lokalområdet.
- Vi er akut i husnød efter vores hus er brændt ;( Vi er 5 mor, far børn på 7-16-21 år som mangler et hus at leje i Hvidovre i ca 6-12 måneder. Eksamener trænger sig på, så hurtig løsning søges ..skrev Anne Larsen i en lokal gruppe.
Hvidovre Avis følger op på sagen