Det kniber med at holde plejeboliggarantien

- Hvidovre Kommune har de senere år oplevet en stigning i ældrebefolkningen og især befolkningen på 80 år og derover, hvor sandsynligheden for et behov for hjælp og pleje er særlig stor. Kommunen kan forvente en fortsat vækst i de 80+årige de næste mange år og ifølge KORAs analyse “Plejeboliger og handicapegnede boliger i Hvidovre Kommune” (2015) et stigende behov for plejeboliger, skriver Børne- og Velfærdsforvaltningen blandt andet til politikerne.

Max ventetid to mdr.

Hvidovre Kommune har fra 2010 til 2015 overordnet set overholdt den maksimale ventetid på to måneder for de borgere, der søger om plejebolig på den generelle venteliste. Den gennemsnitlige ventetid var i 2014 på 23 dage og i 2015 på 53 dage. - Siden slutningen af 2015 har kommunen dog oplevet en stigende tendens i antallet af borgere, der søger og godkendes til plejebolig, samtidig med at der har været et lille fald i antallet af ledige boliger, skriver forvaltningen. Ved udgangen af marts 2016 var der således 16 borgere, hvor plejeboliggarantien på to måneder var overskredet. Syv af disse borgere opholdte sig på en midlertidig døgnplads, og 9 var i eget hjem. Der var pr. 31. marts 2016 seks boliger på kommunens plejecentre, som var ledige men endnu ikke frigivet til udlejning. Når plejeboliger ind imellem ikke straks bliver “frigivet” til ny udleje skyldes det, at der kan være problemer med eller tvivl om, hvem der skal arve den afdøde. Hvidovre Kommune har dog en aftale med Skifteretten i Glostrup om at de pårørende kan få udleveret boet, hvis der netop ikke er tvivl om det arvemæssige.

Etablere flere boliger på sigt

Stigningen i befolkningen på 80+ betyder, at der vil være hensigtsmæssig, at etablere flere plejeboliger i kommunen, men indtil det eventuelt kan føres ud i livet foreslår forvaltningen, at der politisk tages stilling til, hvordan problemet løses i den mellemliggende tid. I alt har forvaltningen opstillet fire løsningsforslag. Det første løsningsforslag går på, at der skal tilkøbes plejepladser i andre kommuner. Forvaltningen påpeger imidlertid, at det kan være en dyr løsning, der på nuværende tidspunkt gennemsnitlig koster Hvidovre Kommune 550.000 kr. per plads. Der er imidlertid ikke kun en økonomisk problemstilling ved den løsning. Borgere, der ikke ønsker at flytte udenbys, kan risikere at få forlænget deres ventetid, hvis de afslår et tilbud om en plads i en anden kommune.

5 ud af 52 på ventelisten

Den anden løsning handler om at lukke ventelisten for udenbys borgere, så det kun er borgere bosat i Hvidovre Kommune, der kan komme i betragtning til en lokal plejebolig. I følge forvaltningens sagsfremstilling var der ved udgangen af marts 2016 5 ud af 52 på den generelle venteliste, der var udenbys borgere. Forvaltningen påpeger derfor også, at den løsning med at lukke ventelisten for udenbys borgere kun vil løse en lille del af problematikken. - Derfor vil lukning af ventelisten for udenbys borgere kun i begrænset omfang betyde, at ventetiden til plejeboliger reduceres for kommunens borgere. Desuden må kommunen kun midlertidigt lukke ventelisten for borgere fra andre kommuner. Denne løsning kan derfor ikke alene løse udfordringerne med at overholde plejeboliggarantien, lyder det fra Børne- og Velfærdsforvaltningen. Tredje løsningsmodel handler om at konvertere eksisterende ældreegnede boliger til plejeboliger. Tanken er her at benytte eksisterende boliger, som i forvejen er ældreegnede, og som i et vist omfang allerede opfylder kravene til plejeboliger. Boligerne skal f.eks. være beliggende i samme bebyggelser med plads til personaleophold. Denne løsningsmodel lader imidlertid heller ikke til at være en endegyldig løsning på problemet. - Det skal bemærkes, at der pt. ikke umiddelbart er velegnede ledige boliger klar til konvertering til plejeboliger. Der er stor efterspørgsel efter de eksisterende ældreboliger og midlertidige døgnpladser i kommunen. Det kan dog overvejes ved ledighed at konvertere de 20 beskyttede boliger ved Krogstenshave, skriver forvaltningen. Hvis ældreegnede boliger omlægges til plejeboliger kan det imidlertid få den konsekvens, at ventetiden for borgere, der venter på en ældrebolig bliver forlænget. Ligeledes vil der være anlægsomkostninger, hvis ældreboliger skal konverteres til plejeboliger Den sidste løsningsmodel handler om at fastholde de 9 plejeboliger på Svendbjerghave, som det i budgetaftalen 2015 blev besluttet skulle omlægges til midlertidige pladser. De midlertidige pladser var tiltænkt de borgere, der er færdigbehandlet på hospitalet, men som ikke kan udskrives til eget hjem, fordi de har behov for pleje.

Høringssvar: Alle løsninger skal i spil

I sagen om at løse problemstillingen med venteliste til plejeboliger er både Handicapråd og Ældreråd taget i høring. Fra Ældrerådet lyder det, at rådet anbefaler den sidste løsning, hvor de ni plejeboliger på Svendebjerghave fastholdes indtil videre. - Vi kan tilslutte os model D, Svendebjerghave, men vi skal samtidig understrege, at vi går ud fra, at Retræten bevares, indtil der er fundet en permanent løsning, skriver Ældrerådet i sit høringssvar. Handicaprådet mener imidlertid, at en enkelt løsning ikke vil være nok. Handicaprådet foreslår derfor, at Hvidovre Kommune arbejder med en bredere løsning. - Handicaprådet mener, at man ikke bør begrænse de muligheder, der vil være for at dække behovet for plejeboliger. Med udgangspunkt i en individuel vurdering af borgerens behov, bør det bedst mulige tiltag vælges, uagtet hvilken af de fire “kategorier” løsningen ligger i, er Handicaprådets umiddelbare vurdering af sagen. Handicaprådet tilføjer endvidere, at de mener, at der mangler en samlet plan for kapaciteten for handicap- og plejeboliger i Hvidovre. - Vi mener, at den fragmenterede behandling området får i form af bl.a. nærværende sag og sagen om Netværksboliger ikke er hensigtsmæssigt, da de netop ikke giver en samlet oversigt over løsningen af de fremtidige behov, slutter Handicaprådet. Social- og Sundhedsudvalget tager tirsdag stilling til, hvilken eller hvilke løsninger, der skal vælges.