Fortsæt til indhold

Inbrud i villa, udhus og kælder

Arkiv
Arkiv

En villa på Vesterled i Dybbøl har mellem søndag kl. 20 og mandag kl. 07 haft ubudne gæster, som var kommet ind ved at bryde et vindue op.
Her har man fundet frem til en safety box, som blev brudt op. Herfra er bl.a. fjernet et mindre beløb i kontanter, et ældre Omega ur og en harddisk til en computer.
Mandag lidt over middag blev nogle effekter fra indbruddet fundet nær en børnehave på Gammel Aabenraavej, og de er nu tilbage hos forurettede.

Udhus på Sundquistgade

På et tidspunkt mellem søndag kl. 21 og mandag kl. 9 er en dør til et udhus på Sundquistgade i Sønderborg blevet brudt op med formentlig et koben. Men man har ikke kunnet konstatere, at der er stjålet noget.

Kælderrum på Ringgade

En plade ind til et kælderrum på Ringgade i Sønderborg er blevet sparket ind, og herfra er der stjålet en espressomaskine. Indbruddet er sket på et tidspunkt fra fredag nat til mandag kl. 14.
Også på Ringgade har tyve været inde i en indkørsel for at stjæle en plæneklipper af mærket Al-Ko Pro. Det er sket på et tidspunkt mellem torsdag og lørdag kl. 10.