HIF ydede ikke det optimale
Forretningsfører Niels Nielsen var eneste HIF’er der fik noget med hjem
Hvis opgøret mellem HIF og Fremad Amager skulle være et topopgør, hvor det gjaldt om at blive en del af oprykningen, så blev det en fuser. De to hold havde ikke meget at byde på. Det var mest energi og vilje og knap så meget sprudlende fodboldspil. HIF har et godt hold, hvor man bare ikke er dygtige nok på den sidste tredjedel og der, hvor kampene afgøres. Fremad Amager var heller ikke sprudlende, og tilspillede sig vel næppe de helt åbne chancer. Målet til 1-0 var et indlæg eller skud på mål, der blev rettet af og snød målmand Mikkel Hasling. Det andet mål var en kæmpe fejl i den bageste kæde, som gav Fremad Amager en gratis chance. Hvidovre havde et par muligheder. Først en stor chance til Mads Rønne, der ikke kunne få sat fart i et hovedstød fra tæt hold. Det endte med en tilbagelægning til Fremads keeper. I øvrigt et super godt oplæg fra Magnus Fredslund. Bagud 0-2 valgte trænerteamet en dobbelt indskiftning. Peter Benjaminsen og Frederik Emil Andersen blev sendt på banen, og det gav HIF lidt mere energi. Jonas Hebo sparkede et frispark forbi muren helt ude ved opstanderen, hvor Fremads målmand havde placeret sig. Et godt spark og en god aktion af begge spillere. - Træner Christian Iversen: - Jeg synes, det er ærgerligt, især når man genser kampen på video, at vi ikke yder det optimale. Der kan sagtens hives 10 % mere ud af den enkelte spiller. Fremad har jo stort set ingen selvskabte chancer. Jeg savner tålmodighed i det opbyggende spil, og så får vi ikke det bedste ud af en dygtig spiller som Jonas Hebo...