Fortsæt til indhold

Har du set 41-årige Simon?

Simon Bolt Brinkmann blev sidst set onsdag nat ved havekoloni

Arkiv
Arkiv

Fyns Politi beder om hjælp til at finde den 41-årige Simon Bolt Brinkmann, som ikke er set siden klokken 23.20 den 11. maj - altså i godt en uge.
Her blev han set ved Bogø Havekoloni i Odense C.
Han beskrives som værende 187 centimeter høj, spinkel af bygning og med mellemblond hår.
Da Simon Bolt Brinkmann blev set ved Bogø Havekoloni var han iført en mørkeblå hættetrøje og en mørkebrun arbejdsjakke med malerpletter.
Derudover havde han mørkeblå, løstsiddende cowboybukser med store lyseblå baglommer med strukturmønster på samt mørkeblå kondisko.
Ifølge Fyens.dk er Simon Bolt Brinkmann tidligere blevet dømt i nogle ganske alvorlige sager og er kendt af politiet for at færdes i det kriminelle miljø.
Blandt andet skulle han være blevet dømt for vold med døde til følge som 25-årig, mens han i 2011 skød en mand i brystet med en pistol i en hashklub i Horsens.
Fyns Politi vurderer dog, at han ikke er farlig, hvorfor man har bedt offentligheden om hjælp til at finde ham. Det forklarer vagtchef Kenneth Taanquist til Lokalavisen Odense.
Han oplyser ydermere, at politiet har fået et par relevante henvendelser, som man arbejder udfra.
Har du oplysninger om Simon Bolt Brinkmann, kan du kontakte Fyns Politi på 114.