Fortsæt til indhold

Hip Hip Hurra - Ingeborgdag og flag!

FDF Hvidovre fejrede Kr. Himmelfartsdag sin 70 års fødselsdag i sommervejr på deres helt unikke og meget gennemførte lejr Ingeborg v. St. Havelse

Arkiv
Arkiv

Børn og voksne blev udfordret, da de skulle på trivialløb rundt på grunden. Bl.a. malede de dette smukke maleri til minde om dagen (Se foto A) Dagens anden fødselar, Tor Selmer Ottens, havde sørget for en udstilling med alverdens gode sager fra FDF historie, som de besøgende kunne nyde. Gamle skjorter, musikinstrumenter og sangbøger var blandt andet at finde i den fine samling. Tor ved, hvad han taler om, da han selv har været med de fleste af FDF Hvidovres 70 års virke. Der blev desuden en tur tilbage i fortiden både sunget opvaskeblues, skudt til måls efter balloner og andre sjove og spændende aktiviteter. Efter en lækker frokost i det grønne var det tid til at komme til tops. FDF Hvidovres lejr Ingeborg har nemlig forrygende klatrefaciliteter i form af klatrevæg på det 12 meter høje tårn samt i de store træer omkring på grunden. Klatremus i alle aldre kunne derfor nyde den gode udsigt og måske vinke ned til bålpladsen, hvor der blev ristet skumfiduser og bagt snobrød. Netop nu er endnu en fed friluftsgadget på vej til at blive til virkelighed. Med midler fra bl.a. lokale - og anlægsfonden, Friluftsrådet, Nordeafonden og Hvidovre Kommune, kan kredsen nu bygge en stor shelter med bålhytte. Mange frivillige kræfter er allerede lagt i at skabe de bedste rammer for frilufts - og udeliv for de over 200 medlemmer af FDF Hvidovre. - Det er med stor forventning, at vi i sommeren 2017 kan bruge shelteren og området omkring den til sommerlejrliv både i trækronerne og i skovbunden, fortæller tovholder for projektet Jesper Bjerg.