Fortsæt til indhold

Moden indbrudstyv stak af på sin scooter

Nabo hørte tyverialarm gå i gang

Arkiv
Danni Paulsen

Onsdag morgen var en snarrådig nabo til en ejendom på Rugårdsvej i Odense NV skyld i, at en indbrudstyv måtte stikke af.
Ved ti-tiden hørte en nabo, at genboens tyverialarm var gået i gang.
Naboen, som straks anmeldte indbruddet, gik over og overraskede indbrudstyven, der dog formåede at slippe væk på sin sorte scooter, som der stod 'Versus' på siden af.
Indbrudstyven beskrives som værende en 55-årig mand iført en brun lædercap af mærket Adidas, og som havde en sort jakke på.