Sæsonen skudt i gang i Skærbæk Mølle Golfklub
Kalenderen skriver for længst forår, og golfsæsonen er skudt i gang, men det har hidtil krævet en ekstra jakke at gå runder på golfbanen. I sidste weekend startede sæsonen i Skærbæk Mølle Golfklub i Ølgod, der har sendt følgende beretning om dagen:
Med en vejrudsigt der godt kunne minde om december måned med slud – sne og hagl, var det med lidt bekymret mine, vi så frem til sæsonens første spillerunde sidste weekend.
Ikke fordi spillerne ikke var klar, men med den vejrudsigt meteorologerne fastholdt hele ugen igennem kunne det godt være gået hen og blevet en lidt træls weekend, når man nu gerne ville spille golf i temperaturer der normalt hører foråret til.
Vi må konstatere at alle forudsigelser blev gjort til skamme…. Vi spillede golf det meste af weekenden i solskin og var nok mere heldige med vejret end andre steder i landet.
Med oprykning to år i træk for Skærbæk Mølle Golfklubs bedste herrehold med pro træner Danny Sejer i spidsen, var tiden nu kommet til at vise, at det ikke bare er en tilfældighed der gør at klubben spiller i 3. division i 2016.
Som ny oprykket hold i 3. division var vi selvfølgelig lidt spændte på niveauet, men spillerne har trænet godt hen over vinteren, - været på træningslejr og spillet nogle gode træningskampe og vi må sige at de klarede det til UG.
Lørdag mødte vi Give Golfklub som har spillet 3. division i flere år. Flere at matcherne var meget tætte
og blev først afgjort på hul 17 og 18. Det er især dejligt at se at de unge spillere byder ind når det ikke kører for de mere rutinerede, - det er ikke helt normalt at vi taber både vores 1. og 2. single, hvilket skete mod Give!
En af vores unge spillere havde været foran i sin match det meste af dagen, men fik den ikke lukket ned og måtte helt frem til hul 18, hvor han så vinder på en birdie. Man kunne godt høre forløsningen med det brøl der kom J. Godt gået Jacob!
Kampen endte med en sejr til Skærbæk Mølle Golfklub på 10 - 4.
Søndagens kamp som også blev spillet hjemme var mod Åskov Golfklub , - en klub der også har spillet 3. division i flere år. Det lod drengene sig dog ikke imponere af og med flot spil af alle sikrede de sig en sejr på hele 12-2 mod spillerne fra Åskov Golfklub.
Herre Kval holdet ville ikke ligge under for 3. divisionsholdet og sikrede sig også 2 sejre i weekenden med 8 – 6 over Henne Golfklub lørdag og en knusende 14-0 sejr over Gyttegård søndag!
Damerne var også i aktion i weekenden og det endte med et knebent nederlag på 4 - 5 til Brande lørdag og 1 – 8 mod Åskov søndag.
Næste spilleweekend afvikles d. 28 – 29 maj, hvor 3. div. holdet skal til Dejbjerg og Give og Kval - holdet skal møde Hedensted og Henne ude. Damerne skal afsted til hhv. Gyttegård og Brande.