Fortsæt til indhold

Stak af med 150-årige antikke harmonikaer

Arkiv
Danni Paulsen

Tidligt mandag morgen blev der stjålet nogle ganske gamle artefakter fra en ejendom på Næsbyhave i Odense N.
En beboer fik nemlig stjålet to 150 år gamle, antikke harmonikaer under et indbrud.
Det fremgår af politiets døgnrapport.
Indbruddet skete mellem klokken 05.50 og 06.00, men blev først anmeldt hen på eftermiddagen.
En eller flere gerningsmænd skaffede sig adgang til huset ved at bryde et stuevindue op, og foruden de to harmonikaer blev der stjålet en stor skål i keramik.