Mand blev sparket, slået og røvet
En mandlig cyklist blev onsdag aften udsat for særdeles grov behandling på en sti mellem Kvaglundvej og Degnevej
Louise Ritter
En mand blev onsdag aften sparket af sin cykel, slået med en pind og frarøvet sin pengepung. Politiet har ikke noget videre signalement af de fire personer, der stod bag den grove handling, men vil meget gerne høre fra eventuelle vidner eller andre, der måtte mener, at de ved noget om sagen.
Manden kom kort før kl. 21.30 cyklende på en sti mellem Kvaglundvej og Degnevej i Esbjergs østlige del. Da han passerede en bænk blev han tilsyneladende sparket af sin cykel og efterfølgende slået med en pind, inden overfaldsmændene stak af til fods med hans pung.