Fortsæt til indhold

Andelskassen inviterer til åbningsreception

Andelskassens filial i Randers flytter 20. maj til nye og bedre omgivelser. Afstanden fra den nuværende placering er blot 300 meter, men forskellen på lokalerne er til at få øje på

Arkiv
Arkiv

Den store funkis-bygning på hjørnet af Hospitalsgade og Tørvebryggen vil fremover danne rammerne om et stort finanshus, der foruden Randers-filialen også vil huse alle Andelskassens østjyske erhvervsrådgivere i Erhvervscenter Østjylland. Privatafdelingen vil blive placeret i stueetagen, mens Erhvervscenteret vil have til huse på 1. sal.
For at fejre flytningen holder Andelskassen en åbningsreception, hvor alle er velkomne på fredag 20. maj kl. 13-16. Indenfor den første time indvier borgmester Claus Omann Jensen den nye bygning officielt. Derudover bliver der budt på lidt godt til ganen, ligesom Andelskassen er klar med gratis slush ice og balloner til alle børn.