Historisk aftale på plads
HIF & Hvidovre Fodbold har fra 1. juli indgået en 3-årig samarbejdsaftale med Intersport som leverandør af mærkerne Select og Nike
Det fælles tøjudvalg, med klubmanden Michael Weiss i spidsen, fik alle ender til at finde sammen, så både eliten og bredden får glæde af den nye aftale med Intersport, der er den største for klubben til dato. - Det har længe været klubbens ønske at få en både fysisk- og webbaseret butik, hvor medlemmerne ville kunne handle til klubpriser og se og prøve klubkollektionerne, inden man købte, fortæller HIF's formand Lars Knudsen, der glæder sig til, Intersport får indrettet en "HIF-butik" i lokalerne i Frihedens Butikscenter og etableringen af web-shop på HIF's hjemmeside. - Vi har fra Intersports side ønsket at fasttømre vores lokale forankring med denne aftale, og ved at vælge en storklub som Hvidovre IF til samarbejdspartner, får vi hele pakken både med bredde og elitefodbold på højt plan, fortæller, distriktschef Michael Lærkedal fra Intersport. - Det var vigtigt for Intersport, at vi "fik hele pakken" og vi derfor, bogstavligt talt, vil stå bag HIF de kommende år med vores logo i nakken på alle Hvidovrespillernes trøjer...