Fortsæt til indhold

Udkørsel i IKEA-krydset bliver lukket i cirka fire uger

Fra 17. maj og cirka fire uger frem er det nødvendigt at lukke af for udkørsel fra Stærmosegårdsvej til Ørbækvej på grund af fjernvarmearbejde

Arkiv
Arkiv

Fra tirsdag 17. maj og cirka fire uger frem skal Fjernvarme Fyn lægge rør for enden af Stærmosegårdsvej, ud mod Ørbækvej.

Derfor bliver der midlertidig lukket for udkørsel ad Stærmosegårdsvej fra Rosengårdcentret, IKEA og de øvrige butikker i området, skriver Odense Kommune i en pressemeddelelse.

Indkørsel fra Ørbækvej til butiksområdet er fortsat mulig ad Stærmosegårdsvej, da gravearbejdet kun foregår i den ene side af vejen.

Når man skal ud fra Rosengårdcentret, IKEA eller andre butikker, er de øvrige udkørsler fra Rosengårdcentrets P-plads åbne som normalt.

Men ellers henvises der til omkørsel ad Gørtlervej bagom butiksområdet – enten i retning mod syd til Niels Bohrs Alle eller mod nord til Rødegårdsvej/Munkerisvej.

Fjernvarmearbejdet på Ørbækvej/Stærmosegårdvej er en del af arbejdet med at flytte forsyningsledninger forud for anlæggelsen af Odense Letbane.