Fortsæt til indhold

Kom ud og se de unge køre på Avedøre Holme

En spændende og sjov lørdag eftermiddag på TEC i Hvidovre

Arkiv
Arkiv

Der bliver meget at se på for publikum, når lagerlærlingene skal køre gaffeltrucks med vandtønder, vise præcisionsstabling af paller og håndtere langgods. Chaufførlærlingene skal vise, at de kan præcisionskøre med forvogn/hænger og udføre arbejde med en kran monteret på lastbil. Derudover bliver der mulighed for at følge deltagerne, når de prøver motorafbrænding, tester airbags og arbejder med minikran. Publikum får også selv mulighed for at afprøve deres transporttalenter i et stort, virtuelt vognmandsspil og i både bus- og lastbilssimulatorer. Det hele er gratis; dog kræver den store af simulatorerne B-kørekort.

Lærlingene fra hele landet

- Vi hos TEC er meget beærede over at kunne være værter og afholde DM for transportlærlinge i samarbejde med TUR. Det er en stor begivenhed for TEC, og det viser, at der sættes stor pris på vores uddannelser. Med denne event kommer der øget fokus på især transportuddannelserne, og de engagerede unge. DM for transportlærlinge en god mulighed for, at de enkelte lærlinge kan vise sig frem og konkurrere mod andre modstandere, som alle brænder for at præstere bedst muligt, siger Lone Hansen, direktør for TEC. Hvidovres borgmester, Helle Adelborg, holder tale og overrækker de store pokaler til podievinderne i Lager DM og Chauffør DM. Borgmesteren ankommer kl. 14:30, hvor hun får en rundtur og ser de sidste afgørende konkurrencer. Der er præmieoverrækkelse kl. 16:00. Arrangementet slutter kl. 17:00.

Fed ekstrapræmie

Foruden vinderpokaler, har Volvo Trucks en helt særlig ekstrapræmie, nemlig en tur til Gøteborg. Turen står i lastbilens tegn, og vinderne får en unik mulighed for at besøge Volvo Truck’s democenter, Volvos lastvognsfabrik i Tuve og Volvo-museet. TEC-deltagerne på lørdag er i chauffør-disciplinen: Christian Winberg Mortensen, Marc Bødskov Blauenfeldt, Kenneth Johannesen, Lasse Ejrup Nielsen, I lager-disciplinen: Benjamin Zacharias Trumulis Rasmussen, Mehmet Yüksen, Tim Vindahl Frederiksen og Vicky Holm Obel. Kom og få en dag ud af det - og oplev de dygtige lærlinge, når konkurrencerne skydes i gang kl. 10.00. Formålet med DM for transportlærlinge er at styrke det faglige niveau i branchen og tiltrække nye studerende til transportuddannelserne. Derfor vil der også være lejlighed til at tale med både elever og uddannelsesvejledere indenfor transportområdet og høre mere om uddannelsesmulighederne.