”Don’t mess with the elves”

Vi startede dagen ud med et spændende foredrag om aktive vulkaner på Island, som geolog Rikke Pedersen holdt på Nordisk Vulkanologisk Center. Herefter begav vi os ind i en sand duft af æggeprutter blandet med en lugt af tang, da vi skulle bestige et af Islands mange bjerge. Det lå midt i et område fyldt med geotermisk aktivitet, der lukker ildelugtende gasser ud af jordens indre. Bestigningen virkede uoverskuelig til at starte med, men heldigvis vænnede man sig nogenlunde til lugten og fik engang imellem et pusterum med noget frisk luft. Da vi alle sammen endelig nåede toppen, kunne vi sidde og spise frokost med en vild og smuk udsigt ud over bjerge og vand. Nogle valgte endda at kravle videre hen på et andet bjerg efter frokosten for at komme en tand længere op. Da vi skulle ned igen, kunne vi konstatere, at der var meget længere op end ned! Vores store hvide bus kørte videre ad de snoede veje gennem Islands øde, men smukke landskab. Inde i bussen var der højt humør og plads til sjov trods et ellers tætpakket program. Vores gode viking-chauffør Jóhan sad bag rettet og rettede heftigt på lærer Mikkels udtale af navnene på de islandske gletsjere og vulkaner. Et spørgsmål om vejens snoninger dukkede op. Vejene (nærmere vejen, da der stort set kun er én hovedvej rundt om hele Island) er nemlig ret snoede i forhold til, hvor lidt de reelt fylder i landskabet. Jóhan fortalte, at mange islændinge stadig tror på elver og alfer – og på, at hvis man piller ved de steder, hvor de holder til, sker der ulykker. Derfor går man i en stor bue udenom elevernes “tilholdssteder”, når man anlægger veje, og det skaber de skøre snoninger. Som Jóhan understregede: “Don’t mess with the elves”, hvilket fik alle i bussen til at bryde ud i grin. “Pahoehoe, ah ah!” Sådan lød det utallige gange i bussen i dag. På Island er der primært to slags lava: Pahoehoe og ah ah. Og i dag gjaldt det om at gætte, hvilke slags lavamarker, vi kørte forbi. Ah ah-lavaen laver nogle kantede bakker, som gør “Ah-ah!” at gå på, hvis man ikke har sko på. Pahoehoe-markerne er mere afrundede og gør derfor ikke “ah! ah!” at gå på. Både “Ah” og “Pahoehoe” kommer fra hawaiiansk og er, til trods for den sjove udtale, reelle videnskabelige begreber. Lærer Mikkel fortalte os desuden, at hvis vi ødelagde noget af mosset, som gror på lavaen, tager det 700 år, før det kommer igen. Mikkels trang til at høre sig selv i bussens mikrofon medførte disse sjove historier, men også nogle oplysninger, vi hellere ville have været foruden. Da han fortalte os, at Den Blå Lagune oprindeligt er opstået af spildevand fra kraftvarmeværkerne, som blev fordelt på lavamarkerne, ødelagde det vores idé om den smukke og rene lagune, som vi var på vej til sidst på dagen. Men efter en dag med lange forklaringer om vulkanisme og lavamarker og bjergbestigning, var det alligevel dejligt med en tur i det en smule ildelugtende og grumsede, men dejligt varme vand. Vi lagde alle ansigtsmasker og fik taget gruppebilleder i stor stil. En rigtig god slutning på dagens feltarbejde. Så var det tid til at komme tilbage på hotellet og få aftensmad på Subway ligesom i går.