Cykeluheld endte på hospitalet
Arkiv
En 22-årig mand og en 21-årig kvinde måtte i nat en tur på sygehuset efter et cykeluheld.
"De var to om en cykel, hvor pigen sad på styret. Hendes fod kom så i karambolage med forhjulet, hvorefter de styrtede," fortæller Uffe Villumsen, vagtchef hos Sydøstjyllands Politi.
Ingen af de to havde cykelhjelm på, hvorfor de blev hentet af ambulance og indlagt natten over til observation.