Fortsæt til indhold

Seniortræf 2016

Få tjekket rollatoren til Seniortræf, som også byder på hyggeligt samvær, god mad og dejlige mennesker.

Arkiv
Arkiv

Onsdag den 25. maj afholder Kolding Ældreråd og Kolding Kommune den sjette udgave af Seniortræf i Arena Syd - denne gang afholdes seniortræffet under temaet "Samvær og Fællesskab" og løber af stablen fra klokken 10-16.
Træffet er rettet mod borgere på 60+, førtidspensionister og pårørende, og byder på et omfangsrigt program med blandt andet 32 messestande, kommunalt informationsområde, billardborde, rollatorcheck og foredrag.
Traditionen tro vil man kunne købe et lækkert måltid til 60 kroner og kunne nyde underholdning af Stig Rossen og Peter Bødker.
Der vil være gratis bustransport fra forskellige opsamlingssteder i kommunen- Busplaner findes blandt andet på plejecentre og aktivitetshuse.