Fortsæt til indhold

Restaurant Flammen genåbner om to dage

Onsdag den 25. maj genåbner Restaurant Flammen i Kolding efter branden, som krævede en totalrenovering af den populære restaurant.

Arkiv
Emma Biørn Fish

For knap en måned siden fik ejerne af Restaurant Flammen en alarm om, at det var ild i restauranten i Kolding. Branden var opstået på grund af en teknisk fejl i en fryser og restauranten brændte delvist ned som resultat heraf. Heldigvis opstod branden om formiddagen, så der skete ingen personskade, da der ingen gæster var. Nu er renoveringen snart færdig, og ejerne ser frem til at genåbne onsdag den 25. maj.
”Vi har haft dygtige håndværkere på til renoveringen af restauranten, og uden deres ihærdige indsats kunne det ikke være gået så stærkt. Restauranten ligner nu sig selv igen, på nær et par småting, som vi har ændret,” udtaler den administrerende direktør Elias Grøftholdt Tychsen i en pressemeddelelse.
I disse dage knokler håndværkerne således, så restauranten er klar til den store genåbning.