Fortsæt til indhold

84-årig kvinde udsat for tricktyveri på Spurvehøjvej

Arkiv
Arkiv

Fredag kl. 16.10 blev en 84-årig kvinde udsat for tricktyveri på Spurvehøjvej.
Kvinden var netop kommet ud fra Hvidovre Hospital, da hun blev opsøgt af et udenlandsk par, der spurgte om vej til en station. Den 84-årige forsøgte at vise dem vej på et kort, de havde medbragt, hvormed kvinden holdt hendes hånd fast og stjal hendes armbånd.
Gerningsmændene beskrives som:
A: Kvinde med østeuropæisk udseende, 45-50 år med sort, mellemlangt hår. Hun var iført en lys jakke.
B: Mand med østeuropæisk udseende, 45-50 år med sort, kort hår.
Vær skeptisk

Trick- og gadetyve er snu og finder på mange påskud for at stjæle på gaden eller i hjemmet. Københavns Vestegns Politi opfordrer borgerne til at følge nogle enkle råd for at beskytte sig mod de langfingrede:
- Vær skeptisk, når ukendte personer henvender sig – hjemme og på gaden. Åben kun døren for folk, du kender. Brug dørspion eller spørg til ærinde uden at åbne. Lav faste aftaler med hjemmehjælpere, håndværkere mv. – spørg gerne efter legitimation. Skilt ikke med, du bor alene – skriv kun forbogstav og efternavn på dørskiltet. Hold afstand til ukendte personer på gaden, ved indkøb mv. og hold pungen tæt til kroppen. Skjul altid din pinkode og opbevar den aldrig med dit kort. Gå ikke rundt med store værdier – og lad dem ikke ligge fremme hjemme, lyder det fra politiet.
Hvis man oplever noget mistænkeligt kan man kontakte politiet på tlf: 43 86 14 48 eller 114. Ring Alarm 1-1-2 hvis det sker akut.