Overså slidt og algedækket vigepligt
Peter Friis Autzen
Et mindre trafikuheld skete kort efter middag i går i krydset Kongestedvej/Herslevvej, vest for Fredericia.
Ifølge politiets beskrivelse kørte en 72-årig mand fra Fyn frem for sin ubetingede vigepligt, hvorfor han blev påkørt i siden af en 51-årig mere lokal mand. Sammenstødet sendte den ene af de to mænd til undersøgelse på skadestuen med mindre kvæstelser.
"Skiltet med ubetinget vigepligt på stedet var delvist dækket af et lag grønne alger. Og hajtænderne på asfalten var slidt væk," lyder det fra politiet som forklaring på sammenstødet.