Ung og midaldrende mand i skænderi på Banegårdspladsen
Af Jacob Hove
Torsdag omkring kl. 14.30 kom to mænd fra Vejle op at toppes på Banegården.
Det var en 35-årig og en 66-årig, der af den ene eller anden grund kom i højlydt skænderi med hinanden, hvor der også blev skubbet.
Den yngste kontaktede politiet, men da politiet nåede frem, var det ikke til at sige, hvem der var offer, og hvem der var gerningsmand.
De to mænd blev derfor sendt i hver sin retning, og det var så det.
Ifølge Vejle Lokalpoliti var der alkohol involveret i episoden.