Multibanen er i brug hele dagen - og aftenen med..
Multibanen på Risbjergskolen er en del af et 1.500 m2 multianlæg, der også omfatter en kunstgræsbane
Leder af Risbjergskolen, René Rasmussen Sjøholm, fortæller at anlægget er blevet en ubetinget succes for både skolen, HIF og for kvarteret. Banerne er i brug dagen igennem, hvor skole og SFO har idrætsundervisning, bevægelse, leg og andre aktiviteter på banen. Sidst på eftermiddagen rykker børnefodboldspillere fra HIF ind på banerne, og om aftenen og i weekenden bliver anlægget benyttet af borgerne i Risbjerg-kvarteret som mødested, og eksempelvis af en gruppe fædre, der mødes til fodboldtræning en gang om ugen. Der er lys på banen. Det slukkes kl. 22, så naboerne ikke bliver generet. Der er både affaldsstativer og en vandpost på vej ved anlægget.oas