Ung kvinde på seriøs afvej
En 28-årig kvinde påkørte både carport, flagstang, trailer og sten
Arkiv
En 28-årig kvinde fra Esbjerg kom tirsdag eftermiddag kl. 15.38 særdeles galt af sted i sin bil på Ringen i Esbjerg. Politiet kan onsdag morgen ikke oplyse, om kvinden blev dårlig inden uheldet, men det kan noget tyde på.
I hvert fald fortsatte hun i et sving indover fortovet, hvorefter hun rammer både en trailer, en parkeret bil, en carport og en flagstang, inden bilen endelig stopper ved påkørslen af en større sten.
Kvinden blev efter uheldet kørt på sygehuset. Politiet kan ikke oplyse noget om hendes tilstand.